©  Foto:

Nordic Ethanol

I det up-and-coming Flyverbyen på Amager ligger Nordic Ethanol, der udover at lave deres egen spiritus også har åbnet lækre og lyse lokaler til både små og store begivenheder.

Nordic Ethanol er et samarbejde mellem to Michelin kokke og en bartender, der efter mange år i deres respektive brancher har fundet sammen. I et forsøg på at bruge så lokale og bæredygtige råvarer som muligt, er der født flere forskellig slags spiritus der både udvikles, laves, distribueres og serveres fra deres lokaler i Flyverbyen. 

Bag facaderne ligger et research og development køkken der eksperimenterer med alt hvad dansk jord og hav har at byde på. Eksempelvis er deres dild akvavit lavet med tang, der resulterer i en moderne fortolkning på en dansk klassiker. De tre hjerner bag har alle dage arbejdet med forskellige smagsnuancer i højeste liga, og det afspejler sig i deres spiritus. I 2022 vandt de DM i Gløgg. Gløggen havde klassiske julekrydderier i sig, men også et tvist af kakao- og tongabønner. Den var lavet på deres egen økologiske kommen akvavit, hvid rom og amaro – og toppet med økologisk tempranillo. Med andre ord: Det var det bedste af det bedste der blev brugt i gløggen, præcis som i alle deres andre kreationer.

I deres meget flotte og nyopsatte showroom kan man både komme som privatperson og med hele firmaet i ryggen. Der er mulighed for at få en solid cocktail til en konkurrencedygtig pris og der er ofte arrangementer hvor eksempelvis helstegt pattegris er på menuen. 

Et besøg hos Nordic Ethanol får alle dine sanser til at danse, da både det visuelle, smagsoplevelsen og den utrolige viden de tre herrer besidder er ulig noget man ofte oplever. Du kan, naturligvis, også købe spiritussen med hjem!