Jah Izakaya & Sake Bar
Hos Jah Izakaya & Sake Bar kan du spise japansk sæsonbaseret mad, som serveres i små anretninger til din sake.
Jah Izakaya & Sake Bar repræsenterer autentisk japansk madkultur og er Københavns første rigtige sake bar.
En izakaya (ee-ZAH-ka-yah) er en uformel japansk gastropub. Ordet 'izakaya' indikerer de japanske sake butikker, hvor gæsterne kunne blive og drikke på stedet. Izakayakøkkenet repræsenterer alle sider af japansk madkultur - fra det bedste fine dining til late night gadekøkken.
Hos Jah Izakaya & Sake Bar introducerer det japanske køkkenhold autentiske og klassiske izakaya-retter, men også lokale sæsonbaserede menuer bygget på japanske teknikker med de bedste lokale råvarer fra økologiske og biodynamiske landbrug og gårde. Køkkenet benytter sig desuden af de bedste lokale og fair fangede fisk og skaldyr på markedet, og økologisk og fritgående kød- og fjerkræ.
Izakaya køkkenet består af enkelte retter serveret sammen med sake og øl, men restauranten tilbyder også naturvin til maden. Jah Izakaya & Sake Bar er placeret på hjørnet til Istedgade og et stenkast fra Kødbyen, hvor restauranten byder ind i en uformel og autentisk atmosfære, hvor man er fælles om maden.