©  Foto:

flacoDesign

På Jægersborggade skaber flaceDesign unikke, håndlavede lamper.

Midt på Nørrebro, i det hippe Stefansgadekvarter, ligger Jægersborggade. Gaden er fyldt af kreative pusterum og butikker med smukt håndværk – og flacoDesign er ingen undtagelse. Fra den lille kælderbutik skaber Casper Madsen sirlige snoede lamper og skulpturer, alt sammen i bæredygtigt træ.

Hvis du tager et kig ind ad vinduet hos flacoDesign er det svært ikke at blive betaget af de mange fine former, og den lethed lamperne synes at omfavne. Hver og en er håndlavet i dansk, bæredygtigt askefiner, og alle lamper er unikke. Casper laver gerne lamperne på bestilling, og visse modeller kan tilpasses de mål, du ønsker.