Dragør Røgeri
Tag turen gennem Dragør gamle by og lav et pitstop nær havnen ved Dragør Røgeri. Her er kredset for det gamle håndværk, og du får en skøn lokal smagsoplevelse.
Dragør Røgeri er det helt rette sted, hvis du er på udkig efter en fiskefrikadelle-to-go eller noget ekstra lækkert til din frokost, middag eller fest. Røgeriet er velbesøgt af turister såvel som lokale, og det forstår vi godt.
Dragør Røgeri ligger midt på Den Gamle Havn i Dragør og tilbyder et skønt udvalg af røgvarer, salter og fersk fisk i deres fiskeforretning. Skal du have stillet den lille sult, kan du nyde lette, lækre fiskeanretninger på deres hyggelige terrasse.
Vær opmærksom på, at Dragør Røgeri holder vinterlukket, og at der i forår/efterår vil være tilpassede åbningstider.